Glatis

Ulønnet praktik : En mulighed eller et misbrug

ulønnet-praktik

En ulønnet praktik er en midlertidig arbejdsplads for gymnasiale eller videregående studerende. Her får de erfaring og lærer nyt ved at arbejde inden for et område, de er interesserede i.

Normalt tænker vi på, hvorfor vi skal tage en praktik. Men det er virkelig nødvendigt i dagens verden.

Det er meget svært at få job i dag. Der er en stigende andel af konkurrenter på jobmarkedet. Nogle har de bedste eksamensresultater, nogle har flotte personligheder, og nogle har et personligt netværk. Mange virksomheder stiller krav om erfaring for at få et job. Praktik kan være en rigtig god mulighed for at samle erfaring. Man kan også udvikle sine kompetencer og opbygge et netværk. Det kan være en vigtig tilføjelse til ens CV. Især med ulønnet praktik kan man afprøve sine interesser uden pres fra ansvar.

Når man er færdig med sin uddannelse, begynder man at søge job på nettet for at tjene til livets ophold. Men nu føler man, at muligheden for at forsørge sig selv kommer lidt for sent. Det skyldes, at flere virksomheder tilbyder ulønnet praktik inden for forskellige områder, f.eks. kommunikation og marketing. Leveomkostningerne er steget meget i de seneste år. At arbejde som ulønnet praktikant kan være en udfordring. Det kan også skabe ulighed i virksomheden. Hvis alle virksomheder gør praktik til et absolut kriterium for at få et job, risikerer man, at virksomheder bruger praktikanter som gratis arbejdskraft i stedet for betalte medarbejdere. Ulønnet praktik giver heller ikke garanti for et job. For eksempel arbejdede jeg som ulønnet praktikant på et hospital i 6 måneder. Det var meget svært for mig, fordi jeg ikke havde tid til at arbejde andre steder, og jeg måtte få hjælp fra mine forældre. Bagefter talte vi med hospitalets administration og fik løn.

Alt i alt synes jeg, det er nødvendigt at tage en praktik for at opleve arbejdsmiljøet og lære ting, der ikke står i bøgerne. Men det skal være en lønnet praktik, så man kan leve og lære uden stress.